Fredag 23. Juni 2017 - 22:44  

Søk

Google

Artikkel- og forfattersøk

Linker i nettsidene

Noen leder deg videre innenfor n-kh.no. De åpnes i det vinduet du er i. Siderammen og toppen beholdes dermed. (vil du lage nytt vindu: skift+museklikk)


Fremmede nettsteder du lenkes til, åpnes i nytt vindu, for å ikke fjerne vårt vindu.


Musepekeren aktiverer eventuell "forklarende boks".


Hensikt: informasjon lenkes sammen over Internett ved hjelp av hyperlenker, til ytterligere kunnskap og informasjon på verdensveven (World Wide Web).


FrØ-bladet i skjermversjon er utstyrt med samme redskapet.

Tilfeldig ord/uttrykk:
Åsete

Å bu på (ein gard).

Se hele oversikten her.


adobe reader

Gard & bygd >> Utvik >> 4_2 Utskiftnings-dokumentet >> Dokumentet (2): Delingsplan
Utskriftsvennlig format Tips en venn

Dokumentet (2): Delingsplan

Tips: Klikk på evt. småbilder så åpnes de i et nytt vindu.
Referanse: 85_4_203
Skrevet av Aadne Utvik - 24.01.2016

Den viktigste del av utskiftningen var å utarbeidet en såkalt «delingsplan». Det var et svært tidkrevende arbeid, både for rettens medlemmer og for grunneierne. Det som ble skrevet ned av rettens formann måtte derfor gjøres med stor nøyaktighet.

 

 

Det er mye lokalhistorisk kunnskap å hente fra dette dokumentet. Utskiftningen er gjengitt i tre nettartikler: 1 Formalitetene #85_4_202, Delingsplan, og 3 Skiftegjerdeplan #85_4_204. En kort oversikt #85_4_101 kan lette lesingen av utskiftnings-dokumentet. Utskiftningen i 1870-årene #85_4_201 gir bakgrunnstoff. 

I denne artikkelen blir vi kjent med de største brukerne: Axel Kielland #85_3_302, Baard #85_3_303, Aadne #85_3_310 og Kristen #85_5_203. Vi får også vite om mange stedsnavn, samt navn på husmenn og deres situasjon. Viktigheten av torvrettigheter og sjøstrekninger blir også nevnt.


***************************************


Side 12 av dokumentets kopi.
År 1873 den 2den desember fortsattes igjen udskiftningsforretningen paa gaarden Utvik i Augvaldsnæs thinglag. Retten blev sat i Axel Kiellands hus og bestyret af udskiftningsformand Njeld Larsen Kolbeinstvedt med de af fogden opnævndt lagrettemænd nemlig gaardsbruger Simon Gudmundsen Stava og do. Ole Olsen Østhus. Af lodeierene var tilstede Baard H. Knutsen, Aadne Aadnesen, Kristen H. Knutsen og Kiellands forpakter A. Vaaland.

Utskiftningsmændene bemærkede at de i mødet fra 19de til 25de f.m. havde bestemt og udsat samtlige skifter saavel i Indmarken som Udmarken. De saaledes bestemte skifter blev beskrevne som følger:

1.
Litr. a. Aadne Aadnesens Brug er udlagt i tre Teiger, hvoraf hovedteigen er sammenhengende med udmarken, en Teig er Søstrekningen ved Dalen og en Teig udlagt i den saakaldte Tongemyr. –

Skifte no. 1. Litr. a. Hovedteigen begrændses paa nordre side af Naboskiftet Bøes og Hauges udmarker, hvorefter der er opført gjerde af sten til Utviks indmark, derfra hører linjer i n. fremdeles efter Hauges skifte 80 al efter opført stengjerde, derfra gaar linjen i vestlig retning – al forbi 3 nedsatte skiftesmerker til et do. nedsat nordost fra en Bjergnib i skifte med Baard Knutsen.

Skifte no. 2. Paa sondre side begrændses Teigen af en skiftelinje, der begynder i en nedsat skiftesten med vidner ved Søen paa Teigen, gaard derfra i vestlig retning overskjærer en ager Kaldet Hestesprengen og Aadnes Ladebygning forbi flere nedsatte Mærker til et do. nedsat ved Bøegjærdet nordvest fra vestre hjørne af Ildhusageren, derfra bøier linjen i N.V. overskjærer Stemmen og gaar forbi tre nedsatte skiftesmærker til 1ste skiftes endepunkt.

Skifte no. 3d. Søstrækningen begynder paa nordre side i X hugget i en stor sten i Søstranden ved sydvestre hjørne af Axel Kiellands store søbod, derfra S.V. retning 85 al forbi X i et Bjerg til tre nedsatte stene, derfra i S.O. retning 139 al forbi et nedsat skiftemerke til et do i skifte for Baard Knutsens søstrækning, der senere vil blive beskrevne, derfra nordlig retning 108 al til X i Bjerget i sydøstre side af Baasnæs. Inden denne beskrevne strækning ligger en Søhusgrund tilhørende Baard Knutsen og som senere vil blive beskrevne.

Skifte no. 4. Tongemyren der hovedsagelig bestaar af brændtorv er 81 al bred mot Øst, 100 al mot syd 19 al mot vest og 137 al mot nord.

2.
Baard H. Knutsens Eiendom er ligesom den foregaaende udlagt i 3 Teiger samt derhos en Søhusgrund inden i den under skiftelinjen No 3 beskrevne Teig. a) Hovedteigen der er sammenhængende med Udmarken begrændses paa nordre side af Aadne Aadnesens hovedteig indtil sammenstødningspunktet for skifte No 1 og 2, derfra i flugt med No 2 til nabosskiftet i Indmarken og i Utmarken mot naboskiftet.

Skifte no. 5 danner Teigens søndre og vestre grænse og begynder dette skifte i 3 nedsatte stene ved søen nogle alen syd fra en opmuret søhusgrund, gaar derfra i vestlig retning forbi to nedsatte skiftesmerker til et do. nedsat i Tongeagerens vestre reen nær skifte mellem Aadne og Baard, derfra bøier linjen lidt mere sydlig 50  3 ½ al til 3 nedsatte stene i søndre reen af en liden ager sydvest fra Svend Bendiks huser, derfra bøier skifteslinjen i nordvestlig retning over udmarken forbi 4 nedsatte skiftesmærker til et do. nedsat ved naboskiftet, der forøvrigt danner Teigens nordre grænse.

Skifte no. 6 Søstrækningen begynder paa Teigens søndre side i + innhugget i Bjerget ved søen i det gamle skifte fra Smedepladset, gaar derfra i sydvestlig retning efter en Bjergnib i dens forskjellige bøininger 56 al til et nedsat skiftesmærke, derfra fremdeles i samme retning 58 ½ al til et skiftesmærke sydvest fra Mads Madsens stuebygning, derfra bøier linjen i nordvestlig retning efter et gl. Skifte 88 al til en + i et Bjerg, derfra i nordlig retning forbi to skiftesmerker 181 al til et do. nedsat i Aadne Aadnesens søstræknings søndre grænse (skifte no. 3), derfra bøier linjen i sydostlig retning 93 al forbi et nedsat mærke i en liden haug til + i et Bjerg 11 ½ al vest fra Baard Skeies søhus, derfra gjennem søhuset til søen, saaledes at grunden deles i to lige dele.

Skifte No. 7 Tongemyren begrændses af en skifteslinje der begynder i 3 nedsatte stene øst fra John Dalens huse og i Skifte for denne plads, gaar derfra i sydvestlig retning 80 al til et nedsat mærke, derfra i vest 35 al til et do. derfra 45 al hvor skifteslinjen støder i Aadne Aadnesens Teig skifte No. 4, folger saa dette skifte i østlig retning 137 al til et skiftesmerke, derfra i nordøstlig retning i lige flugt med bemelte teigs østre grænse 45 al til et nedsat skiftesmerke, derfra nordvestlig retning 61 al og endelig derfra mere vestlig 28 al til skifteslinjens begynnelsespunkt. Foruden de her beskrevne tre teiger er Baard H. Knutsen tilligere tillagt med fuld eiendomsret den grund sondenom Kiellands søbod, hvorpaa et bemelte Baard Knutsens søhus nu er opført ved en aaben plads mellem de to bemelte søhuse.

3.
Axel Kiellands Brug løb. No. 92 a. er som de foregaaende udlagt i 3 teiger. Hovedteigen der er sammenhængende med endel af udmarken begrændses paa nordre side og skifte no. 5 Baard Knutsens hovedteig.

Skifte no. 8 danner Teigens sydgrændse og følger første skifte no. 3 til + ved sydsiden af Kiellands søhus 85 al derfra mere vestlig end sidsnævnte skifte 693 al forbi 3 skiftesmærker hvoriblandt et + til et skiftesmærke nedsat paa nordre side af en vei ved Frydenhaug, derfra igjen mere sydvestlig 75 al til et nedsat mærke, derfra bøier linjen igjen mere vestlig 218 al gaar med Kristen Knutsen som nabo til naboskiftet Skeie.

Skifte No 9 Tongemyren. Denne teig begrændses paa nordre side af Aadne Aadnesens Teig i samme myr, paa vestre side gaar skiftet ud fra bemeldte Teigs sydvestre hjørne og i flugt med vestgrændsen af denne 127 ½ al til naboskiftet Velde, derfra i østlig retning efter bemeldte skifte 60 al, derfra i nordøstlig retning 132 al til oftnævnte Aadne Aadnesens myrteig eller skifte no. 4.

Skifte No. 10. En del af Udmarken begrændses paa nordre side af nabogaarden Hauge og Vixhaaland, paa søndre side af skifte no. 1 Aadne Aadnesens hovedteigs nordre grændse, mod vest af skifte no. 5, mod øst af en skifte, der begynder i No. 1 279 al fra naboskiftet Hauges udmark, defra gaar skiftet i nordvestlig retning til naboskiftet hvor 3 stene blev nedsatte som mærke.

4.
Karsten Meinert Marie Kiellands Brug Løbe-no. 92b er bleven udlagt i 2 teiger, hvoraf den ene indbefatter hele indmarken, den anden udmarken. Indmarken begrændses paa nordre side af skifte no. 8, paa østsiden af skifterne no. 3 og 6.

Skifte No 11 danner teigens sydgrændse og begynder i 3 nedsatte stene med skifte mod Augvaldsnes prestegaard paa det saakaldte Smedepladset, derfra i nordvestlig retning forbi 3 nedsatte skiftemærker 500 al til et nedsat -  ved foden af en fjeldknatte syd fra John Dalens huse, derfra omtrent i samme retning efter fjeldveggen til + i høieste og sydligste spids i bemeldte Bjergknatte, der fra til skifte No 8 hvor denne gjør den sidste vinkelbøining 218 al vest fra naboskiftet Skeie.

Skifte No 12. Brugets andel i Udmarken er som bemærket udlagt i en sammenhængende teig, men adskildt fra indmarken. Teigen grændser mod syd til skifte no. 1 Aadne Aadnesens hovedteig mod vest til Axel Kiellands særskildte udmarksteig (Skifte No. 10) og mod øst og nord til naboskifte, hvorefter stengjærde er opført.

Kristen Knutsens Brug
løbe no. 9. er foruden en liden søstrekning der indbefatter det saakaldte Mortenæs udlagt i en teig og har faaet sin andel i udmarken udlagt af gaardens indmark.

a. Hovedteigen begrænses paa nordre skifterne no. 8 og 11, paa sydsiden støder eiendommen til nabogaarden i Augvaldsnes præstegaard, Velde og Vaage.

b. Søstrekningen begrændses paa nordre side af skifte no 3 og Aadne Aadnesens søstreknings sydøstre grændse, mod vest af skifte no. 6 Baard Knutsens søstrækning. Det bemærkes, at inden Kristen Knutsens hovedteigs grændse ligger de under skifternes no. 4, 7 og 9 anførte torvmyrstykker. De gamle og fremdeles nødvendige veie benyttes som hidtil og skal derhos Kristen Knutsen være berettiget til at anlægge Kjørevei fra Kiellands eiendom langs strandkanten til Mortenæs. Veien skal oparbeides af førstnævnte Baard Knutsen og Aadne Aadnesen i forening med lige stor andel. Bemelte Kristen Knutsen skal forsaavidt han foretrækker dette være berettiget til at benytte veien gjennem Tungedalen til sin strækning med Baard Skeisvolds søhus. I tilfælde bortfalder retten til anlæg af den først bemældte vei. De veie der benyttes i forening af flere istandsættes og vedligeholdes i fælles.

7.
I følge den stedfundte udskiftning er Kristen Knutsen og Aadne Aadnesen samt husmanden Svend Bendik Olsen tilpliktede at bortflytte sine huse. Omkostningene med disse udflytninger samt disses iværksættelser blev saaledes bestemt.

a. Kristen Knutsen hvis huse skal være bort– og tomterne ryddiggjorte inden 14 – fire og tyvende juni 1875 atten hundre fem og syvti – blev tilkjendt i udflytningsomkostninger 90 – nitti speciedaler, der bliver at fordele paa samtlige lodeiere efter matrikueskylden.

b. Aadne Aadnesen, der har at bortflytte sine huse inden 10 – ti – aar beregnet fra førstkommende 25 – fem og tyvende marts blev tilkjendt 60 –sexti speciedaler, der fordeltes saaledes, at huseieren selv overtager 25 – fem og tyve speciedaler, Baard Knutsen 25 – fem og tyve speciedaler, Kristen Knutsen 10 – tie speciedaler.

c. Udflyningen af husmand Svend Bendik Olsens huse blev alene paalagt Axel Kjelland og Søn med 40 – firti specieldaler, der fordeles efter skyldforholdet og skal udredes inden 24 – fire og tyvende junie 1876 – atten hundre og syvti sex inden hvilken tid husene bortflyttede og tomtene ryddiggjorte. Af de Kristen Knutsen tilkjente udflytningsomkostninger falder altså paa:

Axel Kielland  27 spd. 
Karsten Kielland 18   «
Baard Knutsen 18   «
Aadne Aadnesen 18   «
Huseierens andel        9   «
  90 Speciedaler.


hvilke enhver have under exekutionstvang at indbetale inden den tid husene skal være bortflyttede.  De Aadne Aadnesen tilkjente udflytningsomkostninger skal være forfaldne til udbetaling under exekutionstvang naar husene er bortflyttede. En Baard Knutsen tilhørende stuebygning paa Frydenhaug skal bortflyttes paa Eierens bekortning inden 24 – fire og tyvende Juni 1875 – atten fem og syvti. Et Axel Kiellands tilhørende sommer fjøs skal bortflyttes inden 24 – fire og tyvende Juni 1876 atten sex og syvti og blev omkostningene herfor bestemt til 10 – ti spd. der fordelt paa lodeierne efter matrikkelskylden falder paa:

Axel Kjelland og søn          5 spd. 
Baard Knutsen 2   «
Aadne Aadnesen   2   «
Kristen Knutsen 1   «
  10 spd.

der udbetales til den tid huset skal være bortflyttet.

8.
Til udspadning af brændtorv (ikke muld) 10 – ti aar beregnet fra skiftets tiltrædelse er tillagt Baard Knutsen og Aadne Aadnesen med lige andel en med merkestene betegnet Myr kaldet Veste Holene i den Kielland tillagte udmark. Paa samme maade har Aadne Aadnesen halv eniendomsret til torvspadingen i en myr paa søndre side af Skeiene (notert af A. Utvik ant. Sjenaa) i den Baard Knutsen tillagde udmark.

9.
Efter samtlige ved denne forretning bestemte skiftelinjer skal gjerde opføres i udmarken 25 – fem og tyvende Marts 1877 atten hundre og syv og syvti og i indmarken til samme dato 1880 – atten hundre og otti.
Delingen af disse gjærder hvilket skal foregaa overensstemmende med de i Lov om Jords fredning bestemte regler bliver efter lodeierens vedtagelse at udføre af de nu fungerende udskiftningmænd Simon G. Stava og Ola Olsen Østhus inden 14 – fjortende April førstk. Den eller de, der forsømmer at opføre de dem paalagde gjærdedeler skal under exekutionstvang betale en mulkt til sognets fattigkasse af 24 – fire tyve sjelling pr. uge for overtrædelse af de fortsatte tider og skal derhos den forurettede være berettiget til at opføre gjærdet paa den forsømmeliges bekostning.

10.
Saalænge de af Ole Johannessen Dalen og Baard Kristian Kristiansen Teigen brukte husmandspladse bestyres af de nuværende fæstere skal Aadne Aadnesen have fri brug og benyttelse af en ager med en del paa nordre side af samme belingende england paa østre side af Svend Bendiks Lade, paa Baard Knutses indmark. Den sidsnævnte har ogsaa at afstaa til Karsten Kielland et mindre brukstykke, der bliver at ærlægge istedetfor Jord med 4 – fire ort aarlig. Fra den til et af disse bemeldte husmandsplads bliver ledige fra de nærværende fæstere ophører Brugen af det anførte brugsstykke samt ydelsen af den 4 – fire ort. Bliver det saakalte Smedeplads først ledigt erstatter eieren af Kiellands brug til Aadne Aadnesen for avsavn af det af Baard Kristian Kristensen brugte plads en aarlig afgift i penge, der i mangel af mindelig overenskomst bestemmes ved skjønn, bliver derimod det sidsnævnte plads først bygselledigt ærlegger Aadne og Baard til Kjelland for avsavn af Smedepladset en aarlig avgift i penge, der ligeledes i mangel af mindelig overenskomst bestemmes ved skjøn. Det er en selvfølge, at naar begge bemeldte husmandspladse ere ledige fra de nuværede besiddere ophører førnævnte ydelser af ethvert slag. For afsavn af et stykke jord af Smedepladset, der er tillagt Kristen Knutsen og som denne ikke kan tage i brug førend Smedepladset er ledigt vedtog Kjellands forpakter A. Vaaland og Kristen Knutsen at ordne sig imellem.

11. Baard Knutsen beholder fremdeles sin mølleplads med tilliggende rettigheter, dog saaledes at opstemning av vandet i stemmen maa foregaa i tidsrummet fra 1ste første oktober til 25de fem og tyvende marts. Tillige har Baars Knutsen ret til i fælles med Aadne at benytte Jul til drift av tærskemaskine paa det sted i bækken Julet nu er anbrakt.

12. Den til gaarden Utvik muligens faldende landslot bliver at fordele mellem lodeieren efter Jordskjylden.

13. Som glemt anmerkes, at der inden Baard Knutsens eiendom ligger en søhusgrumd kaldet Aadnes-muren, som tillagdes Aadne Aadnesen. Veien til denne grund skal lægges langs strandkanten i nord fra grunden.

14. Saafremt nogen lodeier har oplagt sten paa andens grund, maa denne borttages inden 25 – fem og tyvende marts 1877 atten hundre og syv og syvti, i modsat fald tilhører stenen grundeieren.

15. Saafremt de mænd der skal fordele gjærderne finder at nogen mangler sten paa sin eiendom til disses opforelse, skal de være berettiget til at anvise hvor den manglende sten skal tages.

16. Fund av oldsager og mineralier er forsaavidt saadant tilfalder grundeieren ikke taget under behandling av utskiftningsretten og desangaaende bliver saaledes forholdet uforandret.

17. Indtil Aadne Aadnesen bortflytter sine huse benytter han kun de to trediedele af det under post 10 omhandlende brugsstykke paa Baard Knutsens eiendom.

18. Under ordningen af Jord der er bortfæstet til husmand og som ved nærværende forretning er overgaaet til anden eier er med forpagter Vaaland bifald Kielland og Søns eiendomme paa Utvik betraktet som et brug. I henhold dertil blev Svend Bendik Olsens brukte husmandsplads udlagt vest fra Frydenhaug. Paa søndre side begrændses pladset af Kristen Knutsens brug, paa østre side af John Dalens husmandsplads og en linje betægnet med mærker trukket fra Bjærgkanten vestenom dennes huse, nordvest fra nordre bjærgbråt paa Frydenhaug, derfra i vestlig retning til Jordstykket, der er fæstet av leilending Hans Ole Kristiansen. Som erstatning af en del af Halvar Olsens plads der nu er udlagt til Kristen Knutsen blev udlagt paa Pladsets østre side og indbefatter den største del af sistnævndtes gamle teig dersteds. Paa nordsiden er teigen adskildt ved nedsatte mærker.

19. Det nye skifte træder i kraft med ret for enhver til besidderens udkastelse, hvad indmarken angaar til førstkommende 1 første April og i udmarken fra den tid skiftegjærderne dersted skal være opførte.

Post 9. Derefter blev opstillet beregninger over udskiftningsomkostningene forsaavidt de falder lodeierne tillast.  - -

Lodeierne blev derpaa tilkjendegivet at forlangende om over-udskiftning forsaavidt saadan ønskes maa dette være indsændt til den forrettende formand inden 3 tre maaneder fra i dag af. Forpakter Vaaland ærklærede, at han paa Kjellands vegne havde truffet overenskomst med bygselsmand Hans Ole Kristiansen, som var tilstede om at denne skal fravige den af ham ifølge bygselbrev af 6 te september af 1853 brugte andel af Utvik til 1 ste første april førstkommende imod at han erholder de i bemelte bygselbrev omhandlende plads til brug for sig og kones levetid.

Forretningen blev derpaa opløst i hr. Axel Kjellands hus hos hvem bekræftet uddrag af forretningen skal nædlegges til fælles benyttelse. Da intet videre var at bemærke blev forretningen sluttet.

Lagrettesmændene ærklærede at de intet havde at bemærke med hensyn til forhandlingerne og protokollationen. Mødet hævet og protokollen underskreven.

Utvik d. 16 de desember 1873.

N. Kolbeinstvedt, Simon G. Stava, Ole O. Østhus.